De mest udsatte bygninger

Hvilke bygninger/huse er mest udsat?

Radon har gennem årene fået en større opmærksomhed og i Bygningsreglementet fra slutningen af 1990erne er der fastsat værdier for den maksimale påvirkning i boligen.

Her blev tillige krævet, at alle nyopførte bygninger skulle sikres mod optrængende radon fra undergrunden.

 

Udgangspunktet er BR 15 kap. 6.3.3.2, stk. 1, hvoraf det fremgår at ”indstrømning af radon til indeklimaet begrænses ved at gøre bygningskonstruktionen mod undergrunden lufttæt eller ved at benytte andre tilsvarende effektive foranstaltninger”

I vejledningsteksten uddyber Trafik- og Byggestyrelsen ”at der i eksisterende bygninger iværksættes enkle og billige foranstaltninger, når radonniveauet er mellem 100 Bq/m3 og 200 Bq/m3 og at der iværksættes mere effektive forbedringer, når radonniveauet overstiger 200 Bq/m3.

 

Derfor er opmærksomheden mest rettet mod boliger opført før 1995.

 

Byggeskikken gennem årene kan have stor indflydelse på de målte værdier, således at gamle huse med krybekælder/kælder med ventilation ikke er specielt udsatte, mens senere bygninger med gulv mod jord kan være belastede ved små revner og utætheder ved gulvene, som giver adgang for radon.

 

Vi arbejder med forskellige niveauer for radonbelastning.

  1. Et niveau på 100 Bq/m3 er det højeste niveau, der er acceptabelt i nye bygninger.
  2. Er niveauet mellem 100-200 Bq/m3, skal der foretages visse ret enkle foranstaltninger, som ikke nødvendigvis er specielt omkostningstunge.
  3. Er niveauet mere end 200 Bq/m3, er der grund til en mere tilbundsgående undersøgelse for at kunne komme med forslag til mere omfattende løsninger til afhjælpning.

 

Radon niveauet varierer fra egn til egn og fra bolig til bolig, som det fremgår af radonkortet.

Kortet er vejledende, da radonniveauet kan variere ganske meget fra bolig til bolig.

Radonbelastningen kan variere meget fra bygning til bygning inklusive ens huse opført som række/kædehuse eller fritliggende.